Vi har været i fuld gang med at undersøge mulighederne for at bringe fascinationen af det grønne og glæden ved nytteplanter ind i institutioner og klasselokaler. Vi hev derfor fat i dem der ved mest om netop det: Lærere og pædagoger. Så bevæbnet med inspirationskort, plancher, post-its og lidt til ganen fik vi besøg af tre fra hver sin faglige disciplin. De fik stillet til opgave at tænke i både gode og mindre gode læringsmetoder for til sidst, inden for vores Urban Farming afgrænsning, at komme med forslag til nye måder at formidle lærerige oplevelser med nytteplanter.

Vi fik en masse god feedback på vores indledende tanker – og ikke mindst en masse inputs til hvad vi kunne gøre fremadrettet. Som tak fik alle deltagere to bugnende kasser fyldt med krydderurter og jordbær til brug både derhjemme og i deres institutioner/skoler. Vi ønsker så vidt muligt at udvikle vores produkt i samarbejde med dem der i sidste ende kommer til at bruge det, så hvis du ligger inde med en god idé, er du mere end velkommen til at smide en mail i vores retning på info@square-roots.dk.

/Anders